Foråret spirer

Det spirer og gror

I dag skinner solen på en lidt kølig dag men vi er alligevel i høj stemning af forår.

Sidste år havde vi travlt med at pakke ¨løglasagner¨ for en af vores eksterne kunder og selvfølgelig skulle vi også have en krukke med ¨løglasagne¨. Nu kan vi nyde synet af spirerne fra det første lag løg og samtidig mindes og glæde os over den gode arbejdsopgave vi har løst sammen til glæde for vores kunde.

Vi er stolte af at løse opgaver for vores kunder og lige nu er der gang i både muleposer, spejdertørklæder, papirblomster og monteringsopgaver blandt alt det andet vi også laver. Om det er stoltheden eller forårets fornyede energi der gør at her summer af liv er uvist men for pokker, hvor er det skønt at mærke.

Vi har lagt planer for 2025 og igen i år holder vi henholdsvis marked på Teglgårdsgrunden og julecafe for vores gæster så sæt x i kalenderen den 13. september og 26. november.

Eller kig forbi- vi er her alle hverdage fra 9.00-15.00 og vil gerne have besøg.


Værkstedshuset holder markedsdag

Sæt x i kalenderen den 14. september kl. 10-15, hvor vi holder markedsdag på teglgrunden.

Der vil være boder fra forskellige udstillere med både godt til ganen, underholdning, lopper og spændende kunsthåndværkere.

I løbet af sommeren løfter vi sløret for det endelige program og de forskellige udstillere.

Vi glæder os til, at se jer.

 

 


Vores skønne arbejdsfællesskab er nu også et cykelfællesskab

Foråret er over os. Vi har fundet cyklerne frem og tilmeldt Værkstedshuset til cyklistforbundets konkurrence ¨Vi cykler til arbejde¨.  Nu er vi et hold på 11. Vi satser på, at flere bliver fristet til også, at finde cykel og hjelm frem. Kampagnen løber hele maj måned, hvor vi dagligt krydser af når vi cykler og tæller kilometer sammen: Vi håber, at  vi kan vinde de fede præmier.  Dejlig start på en forhåbentlig lysere og varmere tid, hvor der er medvind hele vejen. Vi ses derude...