Ydelser til borgeren
Samspillet og relationerne mellem borger og personale er et væsentligt element i alle de ydelser, der gives til den enkelte borger.
Ydelserne gives i praksis inden for den ramme af forskellige aktiviteter, som hverdagen består af i Værkstedshuset. Nogle ydelser gives individuelt, men en stor del af ydelserne gives til flere borgere ad gangen.
Udgangspunktet er at tilgodese den enkelte borgers behov for aktiviteter og socialt samvær samt at give muligheden for at vedligeholde, forbedre og udvikle sociale og praktiske færdigheder gennem socialt samvær og aktiviteter.
Visitation
Pladserne på Værkstedshuset visiteres af Gentofte kommune ved henvendelse til leder på leef@gentofte.dk eller tlf. 29 13 42 48.
Værkstedshuset tilbyder beskyttet beskæftigelse til 31 borgere fordelt på 5 mindre værksteder.
Det er et “lille” værksted og derfor meget overskueligt og trygt. Alle har kendskab til hinanden og der er fokus på at skabe gode sociale relationer og et godt arbejdsmiljø.
Værksted og personale
Værkstedet er velegnet til borgere med behov for overskuelige rammer. Da vi ikke er så mange på værkstedet møder borgeren dagligt de samme faste personaler og borgere, hvilket giver trygge og genkendelige relationer relationer. De fysiske rammer med flere mindre rum giver mulighed for, at lave arbejdspladser, hvor der tages hensyn til den enkeltes trivsel i forhold til f.eks. social kontakt, indtryk og forstyrrelser.
Personalet har, udover viden om psykisk funktionsnedsættelse, oparbejdet viden og kendskab til forskellige udviklingsforstyrrelser i tilknytning til f.eks. autisme og ADHD samt psykiatriske diagnoser. Denne viden anvendes i tilrettelæggelsen af pædagogiske metoder, med henblik på individuel støtte og vejledning til borgeren.
Det pædagogiske arbejde
Den overordnede ramme for det pædagogiske arbejde tager afsæt i den enkeltes ressourcer og en positiv anerkendende tilgang. Der er fokus på den enkeltes udvikling og indflydelse på eget arbejdsliv.
- Succesoplevelser med udgangspunkt i den enkeltes nærmeste udviklingszone.
- Individuelt tilrettelagte arbejdsopgaver, der både kan løses selvstændigt og i samarbejde med andre borgere.
- Afvekslende og indholdsrige og meningsfyldte arbejdsopgaver, der giver positiv arbejdsidentitet.
- Vedligeholdelse og udvikling af forskellige færdigheder og kompetencer, både håndværksfagligt, socialt og personligt.
- Oplevelsen af arbejdsprocessen fra start til slut, herunder samarbejdet med kunder.
Praktik og information
Værkstedet tilbyder gerne kortere eller længere praktikperioder, med henblik på afklaring af den enkeltes ønsker og muligheder for beskæftigelsestilbud.
For yderligere information kontaktes leder
Lene Egekær på tlf: 29 13 42 48
eller mail: leef@gentofte.dk.
Vil du gerne høre mere?
Kender du en borger, der vil elske at arbejde i Værkstedshuset? Eller vil du gerne høre mere om vores arbejde? Send og en besked og vi vender tilbage hurtigst muligt.